Servicekoordinatorer Helle og Maiken Lange

Servicekoordinatorens rolle er at sikre, at Smedenes Hus fungerer til hverdag for såvel faste brugere som gæster i huset.

Servicekoordinatoren kommer således forbi jævnligt i løbet af ugen og tjekker, om huset er pænt og ryddeligt.  

Vi har mange arrangementer med udgangspunkt i, at brugerne selv rydder op efter sig – og Servicekoordinatoren er med til at sikre, at det næste hold oplever en god standard og føler sig velkomne.

Servicekoordinatoren er også opmærksom på, hvornår det er nødvendigt at ringe efter en håndværker til en reparation, så vores standard altid er høj – til glæde for alle.

Servicekoordinatoren viser gerne huset frem, når nogen henvender sig på tlf. 3135 5200 eller 5219 9810

Præsentation:

Jeg hedder Helle Lange, er 35 år, kommer oprindelig fra Videbæk området og bor sammen med min kone Maiken.
Vi flyttede til Lem i 2020, hvor vi bor sammen med vores 3 dyr, 2 katte og en lille hund. 

Jeg hedder Maiken Lange er 40 år og kommer fra Tørring ved Vejle. Jeg er gift med Helle Lange og bor med vores 3 dyr.

Da vi flyttede til Lem, var der stadig nedlukninger pga. corona. Vi føler os taget godt imod, her i byen og sagde ja til at være servicekoordinatorer i Smedenes Hus for at lære nogen at kende og for at give lidt tilbage til byen.

Vi håber, vi kan gøre et godt stykke arbejde for Smedenes Hus, så folk føler sig velkommen og får lyst til at komme igen. 

Vi glæder os til og møde jer!!